Normal lejeperiode er 2 døgn eller efter aftale med undtagelse af weekend, hvor perioden er fra fredag, alternativt lørdag, med aflevering onsdag.
Lejen er bindende fra det tidspunkt, at selskabstøj / kostume er reserveret, og a´ conto beløb er modtaget. Såfremt lejemålet annulleres, returneres a´conto beløb ikke. I tilfælde hvor hele beløbet er betalt ved reservering, returneres kun 50% af lejeværdien (afbestilling min.14 dage før afhentning).
Når selskabstøj / kostume har forladt forretningslokaler, er lejen bindende, og lejebeløbet kan ikke refunderes.
Lejeren (kunden) er myndig (18 år) og indforstået med, at lejen sker for egen risiko, således at man er fuld erstatningspligtig af dragterne, hvis man ikke har en lejesikring, og at Butik Karneval ikke kan gøres ansvarlig for eventuelle skader eller erstatningspligtig, som resultat af lejen.
Inkluderet i lejen er klargøring, eventuel tilpasning samt efterfølgende vask/rensning. Det er ikke tilladt selv at rengøre kostumer og selskabstøj inden returnering, idet fejlbehandling kan medføre uoprettelig skade. Kostumer/selskabstøj udleveres altid nyvasket/renset.
Ved for sen returnering afregnes 50,-kr. pr. dag.
Bortkomne kostumer afregnes med fra min. 2000,-
Du kan hos Butik Karneval tegne en lejesikring på det, du lejer, hvilket sikrer dig mod eventuelle erstatningskrav, hvis uheldet er ude. Hør mere om lejesikring hos os eller læs mere nedenfor.
Dækning:
Lejesikring omfatter risici ved leje af kostumer/selskabstøj i Danmark, og koster kun kr. 30,- pr. kostume/selskabstøj til maks. lejepris kr. 300,-
Kostumer/selskabstøj til over kr. 300,- i lejepris, er lejesikring på kr. 50,-
Ved skade betales en selvrisiko på henholdsvis kr. 300,- og kr. 500,- pr. kostume/selskabstøj.
Lejers forpligtelser:
Lejesikring forudsætter, at lejer behandler og opbevarer det lejede på forsvarlig vis og i øvrigt udviser påpasselighed.
Lejesikring dækker ikke:
Hvis det lejede glemmes, tabes, forelægges eller bliver stjålet.
Uforklarlig bortkomst er denne forsikring uvedkommende, og det påhviler således kunden, at kunne dokumentere eventuel skadeårsag.
Uheld, der skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra lejers eller tredjemands side.
Uheld opstået under selvforskyldt beruselse eller dertil svarende påvirkning af narkotika eller andre giftstoffer.
Tab, der opstår som direkte eller indirekte følge af skaden på det lejede, herunder personskade på kunde eller tredjemand.
Ved for sen aflevering.
Du kan betale enten kontant/overførsel via bank eller med Visa/Dankort.
Ved leje af flere kostumer (min. 10 stk.) eller over længere perioder gives rabat efter aftale med forretningen.
Minimum 50% af betalingen afregnes ved bestilling, resten ved afhentning.
Ekstra omkostninger påføres lejen ved:
For sen returnering ( 50 kr. pr. dag)
Manglende kostume/selskabstøj eller dele heraf, herunder tilbehør (min. 2000kr. hvis helt kostume)
Ødelagt kostume/selskabstøj eller tilbehør.
Der betales (efter aftale) depositum på enkelte dragter.
Al bestilling er bindende efter ordreafgivelse
Vi sender gerne kostumer/selskabstøj i Danmark med postvæsnet, mod forudbestilling, afregning, + depositum + porto, min.4 dage før den fastsatte dato, hvor kostumerne/selskabstøj skal bruges, og man vil modtage pakken ca. 1-3 dage før brug.
Fragt op til 5 kg 55 kr uden omdeling - ønskes der omdeling er der er en merpris.